Om Go Get It

Cocker spaniels siden 1973

Go Get It Jagtspaniels er beliggende i det naturskønne Lejre.
Vi og hundene bor på den trelængede ejendom "Lindevang", hvor der er rigtigt gode forhold for vores hundeliv.

Vi opdrætter, træner, og jager med Field Trial Cocker Spaniels.
Vi har cockere af absolut førende jagt og markprøveafstamning. Linjer og afstamning, der giver top jagthunde og samtidig vinder markprøver over hele verden. Vi satser på den rigtige type jagtcockere, af små hurtige, smarte og hårdt arbejdende hunde.

 

Siden 1973 har spaniels i almindelighed og cockere i særdeleshed været vor hobby. Vor erfaring rækker hele vejen rundt: opdræt – træning – jagt – markprøver – instruktør- og dommergerning.
Igennem alle disse år har vi opdrættet rigtig mange gode jagthunde, men også markprøvehunde, heraf flere vindere og også champions – både springere og cockere.

Selvom jagt med hundene er vores store interesse, så har vi også gået lidt på markprøve med hundene. Af vore egne hunde har vi ført 24 spaniels til præmiering på markprøve åben/vinderklasse, fordelt på 3 springere og 21 cocker spaniels. Vi har ført adskillige hunde til markprøvevindere, champions og mesterskabsvindere.

De senere år har vi dog udelukkende koncentreret os om træning og jagt  med vores egne hunde, samt opdræt.

Læs mere om vores hunde under "VORE HUNDE", og hvis du er interesseret i en hvalp , så kontakt os og aftal et besøg og se alle vores hunde.

 

Se en kort video fra vores kennel nedenfor:

 

 

Lukket for kommentarer.